Video : Tipsbladet
Premier League

Ærlig Solskjær: Forkert af VAR at tildele os det første straffe

Manchester United skulle ikke have haft det straffespark, som VAR tildelte efter en forseelse på Daniel James, mener Ole Gunnar Solskjær.

Manchester United tog søndag en vigtig 3-1-sejr ude over Norwich på scoringer af Scott McTominay, Marcus Rashford og Anthony Martial, men kun to straffesparksredninger fra Tim Krul forhindrede United i at vinde endnu større.

Den hollandske keeper skulle dog aldrig have haft muligheden for at redde det første forsøg fra Rashford, erkender manager Ole Gunnar Solskjær.

Nordmanden mener nemlig, at VAR fejlagtigt tildelte gæsterne straffesparket efter en forseelse på Daniel James.

Læs også:Norwich-chef: United stadig blandt de bedste i verden

- VAR er til for at hjælpe, men når det tager så lang tid, som det gjorde ved det første straffespark, er det ikke en tydelig fejl. Når det tager så lang tid, er det et tegn på, at det ikke skulle være blevet tildelt, sagde Solskjær efter kampen.

Solskjær blev bakket op af sin managerkollega fra Norwich, Daniel Farke.

- Det var ret tydeligt, at det var en fejl. Dommeren havde ret. Daniel James faldt over forsvarsspilleren. Men jeg giver ikke VAR skylden, for vi var ikke gode nok i første halvleg.

Læs også:Solskjær hylder 19-årig: Han er modig som en løve

Manchester United er nu oppe på syvendepladsen i Premier League efter ti spillerunder.

Læs også:Søndagens rygtebørs: Frustreret Liverpool-spiller tager til PL-konkurrent

Læs også:Arsenal smed tomålsføring hjemme - United i sikker sejr over Pukki og co.

Læs også:United-legende: Solskjær bør hente Özil