• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Primera division Morten Jørgensen

Barcelona-flop nærmer sig permanent Premier League-skifte

Everton er tæt på at sikre sig sommerens anden nye spiller i form af portugisiske André Gomes.

Af Morten Jørgensen

Da André Gomes for tre år siden blev præsenteret som ny spiller i Barcelona, var der en forventning om, at den nykårede europamester kunne være med til at udfylde det hul, Xavi havde efterladt et år tidligere, men sådan skulle det slet ikke gå.

Selvom André Gomes spillede 30 kampe i sin første sæson for Barcelona, præsterede han ikke på det håbede niveau. Sidenhen dalede spilletiden gevaldigt for portugiseren, og sidste sommer endte han med at blive udlejet til Everton.

Det skifte viste sig at være godt for midtbanespilleren, der kom til Premier League-klubben og blev fast mand og tog et stort ansvar på banen. Efterfølgende har der angiveligt været interesse fra klubber som West Ham og Tottenham, men han ser nu ud til at fortsætte på Merseyside.

Således rapporterer Sky Sports, at Everton er nået til enighed med Barcelona om en pris for André Gomes, og handlen forventes at blive offentliggjort i løbet af ganske kort tid.

Prisen for den 25-årige portugiser lyder angiveligt på 185 millioner kroner, og dermed ser Barcelona ud til at tabe mere end 150 millioner kroner på den tidligere Valencia-spiller.

Everton har denne sommer allerede lavet en aftale med danske Jonas Lössl, som skifter på en fri transfer fra Huddersfield.

Superliga

Mere Superliga

Fokus