Video : Tipsbladet
La Liga

Officielt: Atletico Madrid henter gammel kending i Kina

Yannick Carrasco vender tilbage til Atletico Madrid på en lejeaftale.

I foråret 2018 skiftede Yannick Ferreira Carrasco fra Atletico Madrid til kinesiske Dalian Yifang, men nu er kantspilleren tilbage i den spanske hovedstadsklub. 

I hvert fald for en stund.

Atletico Madrid bekræfter således på deres hjemmeside, at den 26-årige belgiske landsholdsspiller kommer til klubben på en lejeaftale, som gælder for resten af indeværende sæson.

Fra 2015 til 2018 nåede Yannick Carrasco at spille 124 kampe og score 23 mål for Atletico Madrid. Tidligere har han også spillet for AS Monaco. 

Nu kommer kantspilleren tilbage til Atletico Madrid efter en særdeles stærk 2019-sæson i kinesisk fodbold. På 25 kampe blev det til 17 mål og otte oplæg for Dalian Yifang ifølge Transfermarkt.