Video : Tipsbladet
La Liga

Zidane om pibekoncert mod stjerne: Håber ikke, at det fortsætter

Zinedine Zidane håber, at Real Madrid-fansene stopper deres pibekoncert mod Gareth Bale.

Gareth Bale gjorde sig ikke ligefrem mere populær hos Real Madrids fans i den netop overståede landskampspause.

Efter en Wales-sejr poserede Real Madrid-stjernen med et walisisk flag, hvorpå der stod ’Wales. Golf. Madrid. In that order’ – altså at Wales og golf er vigtigere end Real Madrid for Bale. Og det fik Real Madrids fans til at reagere i lørdagens kamp mod Real Sociedad.

Læs også:United-manager om transfervindue: Det handler ikke om beløbets størrelse

Da Bale blev skiftet ind, blev han mødt med en pibekoncert fra Real Madrids fans.

Og det håber cheftræner Zinedine Zidane stopper inden længe.

Læs også:Benzema og Modric stod bag ny Real-sejr

- Jeg håber ikke, at pibekoncerterne fortsætter resten af sæsonen. Vi ønsker, at fansene altid skal være med os, siger Zidane ifølge Marca og fortsætter:

- Jeg forstår, at fansene vil udtrykke sig, men jeg vil gerne have, at de bifalder alle spillerne. Jeg kan ikke rigtig sige, om pibekoncerten mod ham (Bale) var uretfærdig, men jeg var tilfreds med hans præstation og resultatet.

Zidane tilføjer endvidere, at han ikke har talt med Bale om episoden med det walisiske flag.

Læs også:Lykkelig Mourinho: Jeg er tilbage, hvor jeg hører til

Læs også:Lørdagens rygtebørs: Real Madrid snupper fri brasilianer

Læs også:Ødegaard inden kampen i Madrid: Hvis jeg scorer, jubler jeg ikke