Video : Tipsbladet
Rygter

Medie: Wayne Rooney er tæt på skifte til DC United

Wayne Rooney er tæt på at forlade Everton til fordel for DC United i USA. Han kan dog vende tilbage til barndomsklubben i en anden rolle i fremtiden.

Sidste sommer vendte Wayne Rooney tilbage til Everton, men det ophold ser kun ud til at vare ét år.

Gennem mere end en måned har den 32-årige englænder været i forhandlinger med DC United, og nu ser det endeligt ud til, at et gennembrud er på vej i forhandlingerne.

Sky Sports erfarer, at skiftet kan falde på plads mandag i næste uge, hvor Wayne Rooney vil underskrive en toårig kontrakt med den amerikanske klub, hvor han vil tjene i underkanten af 30 millioner kroner om året.

Allerede i sidste fløj Wayne Rooney til Washington for at gennemføre et lægetjek, og i samme ombæring mødtes han med DC Uniteds sportsdirektør, Dave Kasper.

Samtidig giver kontrakten med DC United ham mulighed for at vende tilbage til Everton i en trænerrolle på et senere tidspunkt.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.