AC Milan nærmer sig sjette sommersigning
Foto: Getty Images
Serie A

AC Milan nærmer sig sjette sommersigning

AC Milan er tæt på at kunne hente Leverkusens Hakan Calhanoglu.

Transfervinduet åbnede først lørdag, men allerede på det tidspunkt havde AC Milan hentet fem spillere til klubben. 

Franck Kessie fra Atalanta, Mateo Musacchio fra Villarreal, Andre Silva fra FC Porto, Ricardo Rodriguez fra Wolfsburg samt Fabio Borini fra Sunderland er alle blevet hentet til AC Milan - og nu er milaneserne tæt på det sjette sommerindkøb. 

Den tyrkiske landsholdsspiller Hakan Calhanoglu fløj til Italien søndag forud for et lægetjek mandag. 

AC Milan betaler 150 millioner for tyrkeren, der har bekræftet sit forestående skifte til San Siro-mandskabet. 

- Jeg er på vej til at skrive under på en kontrakt med Milan, fortæller den 23-årige offensivspiller til Bild. 

- Jeg vil gerne takke Bayer Leverkusen, ledelsen og fansene for tre fantastiske år, slutter han.