Video : Tipsbladet
Serie A

Efter et halvt år i AC Milan: Halilovic rykker til Standard Liege

Standard Liege lejer Alen Halilovic i AC Milan indtil sommeren 2020.

I sommer skiftede Alen Halilovic til AC Milan, men det har langt fra været et succesfuldt skifte.

Det er blot blevet til tre optrædener i Europa League for den vævre offensivspiller, og nu rykker Halilovic videre.

AC Milan har sendt Halilovic til belgiske Standard Liege på en lejeaftale, der løber indtil 2020. Det skriver Standard Liege på sin hjemmeside.

Standard Liege, der ligger nummer fire i den bedste belgiske række, har desuden sikret sig en købsoption på Halilovic.

Den kun 22-årige kroat har allerede spillet for blandt andre FC Barcelona, Las Palmas og Hamburger SV i løbet af sin karriere, men han har hidtil ikke formået at forløse det potentiale, der fik FC Barcelona til at købe ham i Dinamo Zagreb i 2014.