Video : Tipsbladet
Serie A

Lazio åbner for stjernesalg - klar til at lytte til tilbud

I den italienske klub vil man ikke afvise, at et salg af Sergej Milinkovic-Savic kan komme på tale til sommer.

Lazio har gang i en rigtig flot sæson i Serie A, og en af hovedstadsklubbens største profiler er Sergej Milinkovic-Savic.

Den serbiske midtbanestjerne har scoret fire mål og lagt op til yderligere fem på 25 kampe i Serie A, og det er angiveligt blevet bemærket i flere storklubber andre steder i Europa. I hvert fald er Sergej Milinkovic-Savic en spiller, der ofte bliver snakket om på rygtebørsen.

Læs også:14 mål i denne sæson: Juventus lurer på legendens søn

Og Lazios direktør Igli Tare vil ikke afvise et sommersalg.

- Milinkovic-Savics forhold til byen og Lazio vil aldrig dø, fordi det er vokset gennem årene. På den anden side, når man tager hensyn til situationen, hans ønsker, vil enhver situation blive evalueret på det passende tidspunkt, og frem for alt til gavn for alle berørte parter.

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

- Hvis der er en situation, der gør både klub og spiller glade, vil det blive taget i betragtning. Hvis der ikke er det, er han glad, og vi er meget glade, hvis han bliver, siger Igli Tare ifølge Football Italia.

Sergej Milinkovic-Savic, 25 år, har især været sat i forbindelse med Paris Saint-Germain, Manchester United og Juventus.

Han har spillet for Lazio siden 2015, hvor han kom til klubben fra KRC Genk i Belgien. 

Læs også:FCN-profil skifter klub, men ved ikke hvornår: Det er lidt irriterende

Læs også:Horsens har alt at spille for: Sjov kamp mod Brøndby

Læs også:Mandagens rygtebørs: Manchester United vil hente City-profil