• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Serie A Ole Hoffskov

Michael Laudrup om Eriksen-skifte: Jeg er glad for transfersummen

Foto: Getty Images

Michael Laudrup klapper i hænderne over Christian Eriksens skifte fra Tottenham til Inter.

Af Ole Hoffskov

"Om lidt bliver her stille" sang en dansk nationalskjald for første gang i 1986, og de ord passer meget fint på Danmarks mest profilerede fodboldspiller netop nu. Om lidt bliver her stille om Christian Eriksen. Endelig, vil nogen tilføje.

Efter utallige skriverier står det klart, at danskeren skifter til den italienske storklub Inter på en fire-årig aftale, og dermed forlader han Tottenham efter en håndfuld succesfulde år i London.

Et fint skifte for Danmarks største aktuelle fodboldnavn. Det mener Danmarks største fodboldnavn gennem tiden.

- Det er godt for Christian, så han kan komme i gang med at spille igen. Det har ikke været en god sæson for Tottenham, og da de så vidste, at Christian ikke ville blive der, er det gået, som det er. Så jeg synes, det er et rigtig fint skifte, siger Michael Laudrup til tipsbladet.dk og tilføjer:

Læs også:Eriksen: Det var en fantastisk velkomst

- Jeg synes især, det er positivt, at Inter har købt Christian Eriksen. De kunne lige så godt have ventet fem måneder og fået ham gratis. Det ville have gjort mig en lille smule nervøs på hans vegne, hvis en klub bare havde taget ham til sommer, fordi han er gratis. 

Inter har angiveligt betalt 150 millioner kroner for Christian Eriksen.

- Han er endt i en klub, som virkelig vil have ham, og som altså har været villige til at betale penge for ham. Mange penge. Jeg synes, det er en høj transfersum med tanke på, at han havde så kort tid tilbage af kontrakten. I Inter bliver han stamspiller, går jeg ud fra, og det er godt for ham og for det danske landshold med henblik på EM, lyder det fra Laudrup.

Christian Eriksen har især været rygtet til spansk fodbold og de to helt store mastodonter Real Madrid og FC Barcelona, som Michael Laudrup begge repræsenterede som aktiv.

Læs også:Officielt: Inter bekræfter købet af Christian Eriksen

De fodspor endte Eriksen altså ikke med at træde i, og det kommer ikke bag på Laudrup.

- Der har været mange rygter, men sådan er det altid. Hvis Barcelona og Real Madrid virkelig ville have haft ham, havde der nok været mere om det. Jeg synes ikke, Barcelona har været rigtigt nævnt.

- Der har været utrolig meget med Real Madrid, men så har det også været fremme, at nogle i klubben meget gerne ville have Christian, mens træneren hellere ville have en anden eller slet ingen. Og man må sige, at Zidane har en del credit i banken efter tre Champions League-titler, slutter Michael Laudrup.

Christian Eriksen får nummer 24 i Inter. 

Læs også:Medie om stilhed: Derfor har Inter ikke præsenteret Christian Eriksen endnu

Læs også:Så vild har Christian Eriksen været i Tottenham

Læs også:Kaotiske scener i lufthavnen: Se Eriksen ankomme til Milano

Superliga

Mere Superliga

Fokus