Officielt: Juventus køber midtbanespiller i Genoa
Foto: Juventus
Serie A

Officielt: Juventus køber midtbanespiller i Genoa

De italienske mestre har sikret sig Rolando Mandragora fra Genoa på kontrakt, men udlejer ham med det samme til Pescara igen.

Juventus handler ind hos Genoa.

Torino-klubben har netop hentet midtbanespilleren Rolando Mandragora og givet ham en femårig kontrakt.

Det bekræfter Juventus tirsdag middag på sin hjemmeside.

18-årige Mandragora har i denne sæson været udlejet til Pescara fra Genoa, og Juventus sender ham også med det samme tilbage til Pescara på lån for resten af sæsonen.

Juventus giver Genoa 45 millioner kroner for spilleren, der skal betales i løbet af de kommende tre regnskabsår. Prisen kan stige med yderligere 45 millioner kroner, hvis han indfrier de klausuler, der indgår i aftalen, skriver Juventus.

Mandragora har i denne sæson spillet 15 Serie B-kampe for Pescara.