Oke Akpoveta bliver angrebsmakker med Jesper Lange
Foto: Helsingborgs IF
Skandinavien

Oke Akpoveta bliver angrebsmakker med Jesper Lange

Helsingborgs IF har bekræftet, at klubben har hentet tidligere Brøndby-angriber Oke Akpoveta.

I dansk fodbold blev den 26-årige angriber Oke Akpoveta ikke noget hit, men i Sverige har den nigerianske angriber succes.

Den succes har nu bragt den tidligere Brøndby-, Lyngby- og Brønshøj-angriber til svenske Helsingborgs IF, og her kan han blive angrebsmakker med tidligere Esbjerg- og AGF-angriber Jesper Lange, der er på kontrakt i Helsingborgs IF.

Helsingborgs IF rykkede i slutningen af efteråret ud af Allsvenskan og skal nu forsøge at komme tilbage i den bedste svenske række.

Akpoveta kommer fra klubben Dalkurd og har fået en toårig aftale.

- Oke viste de forventede kvaliteter under sin prøvetræning. Vi vidste, hvilken god spiller han er, men når man får en mulighed for at kigge nærmere på en spiller, som vi gjorde med ham, får man svar på, hvordan han fungerer uden for plænen. Vi har haft en dialog med Dalkurd, siden han var på prøve, og jeg er glad for, at det lykkedes med ham, siger Per-Ola Ljung, der er cheftræner i klubben.

Oke Akpoveta scorede 10 gange i Superettan, som er den næstbedste svenske række. De mål kom for IK Frej, mens blot scorede en enkelt gang for Dalkurd, og det var i pokalen.