Video : Tipsbladet
Skandinavien

Tidligere Malmö-angriber på plads i Helsingør

Helsingør har hentet 20-årige Teddy Bergqvist til Nordsjælland.

Selvom Helsingør har sikker kurs tilbage mod 1. division opruster holdet alligevel nu.

Klubben har nemlig sikret sig angriberen Teddy Bergqvist. Det skriver FC Helsingør på sin hjemmeside. Det fremgår dog ikke, hvor lang en kontrakt angriberen har fået i den nordsjællandske klub.

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020

20-årige Bergqvist kommer på en fri transfer efter et år hos Kristianstad, hvor han lavede 11 mål i 29 kampe. Han har også en fortid i Malmö FF’s ungdomsafdeling. Den seneste uge har svenskeren trænet med Helsingør og har blandt andet scoret i et par træningskampe for klubben.

- Teddy er en spiller vi har ”haft på blokken” et stykke tid. Han er ung, hurtig og en virkelig god afslutter. Nu var han så transferfri og havde mulighed for at komme og træne med, så vi kunne se ham an. Han har imponeret den sportslige ledelse, og når nu muligheden var der, så slog vi til. Vi går ind i en forårssæson med rigtig mange kampe på kort tid, så vi synes, det var rettidig omhu at tilknytte Teddy til truppen nu, siger sportslig ansvarlig i Helsingør, Brian Gellert.

Læs også:Helsingør-scoop: Henter Kevin Stuhr-Ellegaard

Hovedpersonen selv er også godt tilfreds med skiftet:

- FCH er et rigtig godt hold, der dybest set er for gode til den række, de ligger i. Man spiller noget offensivt, seværdigt fodbold, og truppen virker som en gruppe rigtig gode fyre. De har i hvert fald taget rigtig godt imod mig og fået mig til at føle mig velkommen fra dag ét. Det tiltaler mig, at det er en klub med et godt setup og med ambitioner om mere, siger Teddy Bergqvist og fortsætter:

- Hvis jeg skal sætte nogle ord på mig selv, så er jeg en angriber med en god spilforståelse, der elsker offensivt kombinationsspil og først og fremmest at score mål. Nu skal vi på træningslejr i en uge, hvor jeg kan blive rystet sammen med truppen og lære drengene bedre at kende. Jeg glæder mig meget til at komme i gang, siger han.

Helsingør fører sin gruppe i 2. division med 11 point ned til nummer to.

Læs også:Tidligere Superliga-spiller i Sverige: Jeg udelukker absolut ingenting

Læs også:Tidligere Superliga-spiller skifter til Vendsyssel

Læs også:Sjælden transfer: Køber tribune af divisionsklub