23. december: David Nielsen ville klappe i sine små hænder

Julen nærmer sig med hastige skridt, og samtidig er et årti ved at gå på hæld.

Det har tipsbladet.dk valgt at markere i form af et historisk tilbageblik på de seneste 10 år og de klubber, der har været i Superligaen - fortalt med udgangspunkt i en spiller, der har sat et stort aftryk i perioden. Det behøver ikke være den bedste spiller, det største salgsobjekt eller driblekongen. Det kan også være en spiller, der forandrede historiens gang eller klubbens kultur.

Til at hjælpe har vi allieret os med en person, som har et indgående kendskab til klubben.

23. december byder på et blik på AGF i samarbejde med den mange-årige sportsjournalist og nuværende chefredaktør hos Århus Stiftstidende, Jan Schouby.

En AGF-helt af de største
Siger man AGF, vil mange også sige Århus Stiftstidende.

Den hæderkronede lokalavis har skrevet om byens hold i langt over 100 år. Så længe har Jan Schouby ikke været med, men mange år er det blevet til. Også så mange, at en stor del i og omkring byen fortsat har en ide om, at han stadig er den sportsjournalist, der op i gennem 90'erne, 00'erne og 10'erne har dækket et utal af AGF's kampe og skrevet vidt og bredt om det gode men bestemt også mindre gode, der er foregået i fodboldklubben.

- Vi skriver kærligt men også ærligt om de ting, der sker i og omkring AGF. Sådan har vi gjort i mange år, og så kan det godt være, at nogen fans tror, jeg hader AGF. Men det handler mere om, at de ikke bryder sig så meget om at læse negative ting om den klub, de holder med, siger Jan Schouby i vanlig kontant stil.

Faktisk har han selv spillet på andetholdet i AGF tilbage i slut 80'erne men var aldrig god nok til at komme på førsteholdet. Men han holder med AGF – det har Jan Schouby, der i de seneste næsten syv år har været chefredaktør på Århus Stiftstidende, flere gange ærligt erkendt.

Derfor er han også den helt rette til at skue ind over det årti, vi er på vej ud af, når en AGF-spiller skal fremhæves. Og Jan Schouby har haft sine overvejelser i forhold til opgaven.

- Jeg fandt umiddelbart fire kandidater – en i hver kæde. Steffen Rasmussen – målmanden. Niklas Backman i forsvaret. Martin Jørgensen på midtbanen Peter Graulund i angrebet, og selv om det var i hård konkurrence med Morten ”Duncan” Rasmussen, der uden tvivl nåede mere i sin karriere, betød Graulund mere for AGF i en større sammenhæng, siger Jan Schouby.

- Steffen Rasmussen er en klart stor profil både på og uden for banen. Men han er ikke den bedste målmand AGF har haft, så han faldt ret hurtigt. Niklas Backman i forsvaret er enormt vigtig for dem nu, men det har måske varet lidt for kort tid til, at det kan udfylde præmissen. Martin Jørgensen har klart den største karriere – men ikke nødvendigvis i sin AGF-tid. Han gjorde det skide godt og blev også i sin tid i Italien benævnt som den tidligere AGF'er. Han fik en flot afslutning på karrieren, da han kom hjem, hvilket ikke er alle, der kommer hjem, forundt

Dommen fra Jan Schouby er klar:

- Jeg ender med Peter Graulund, som den spiller, der har haft størst betydning for AGF i årtiet.

Læs også:Tidligere Superliga-spiller: Underskriver ny kontrakt med 1. divisions-klub

- En virkelig, virkelig vigtig spiller for AGF. Han havde en kæmpe rolle på holdet, hvor de i langt de fleste sæsoner lå og kæmpede om at undgå nedrykning.

- Den personlighed, han havde, passede perfekt ind i AGF. Den her type, der både på og uden for banen, var en kulturbærer, der havde en tydelig attitude, der signalerede: ”Det kan godt være, at vi dør, men vi dør eddermaneme med støvlerne på.”

- Den stil har Peter Graulund altid stået for.

- Han gik forrest med sin stil om at ”Jeg spiller lige til grænsen og også nogle gange over. Men jeg vil vinde for enhver pris”.  

- Graulund blev også et kæmpe ikon for fansene, fordi han ALTID gav sig 100 procent. Netop den DNA, som AGF altid gerne har villet slå sig op på Helt tilbage i tiden med John Stampe, hvor der også gjaldt at: ”Det kan godt være, at vi spiller ad helvede tid, men vi gør kraftedeme, hvad vi kan."

- Det er sådan noget, vi meget hellere vil se på Aarhus Stadion end, at Tobias Sana eksempelvis laver noget fuldstændig fantastisk i fem minutter men så ikke gider at røre sig i de resterende 85 minutter. Det duer bare ikke i Aarhus.

Attituden, den kompromisløse stil og viljen til at vinde drev Peter Graulund langt – også i AGF. Men de mange gange, at angriberen har fået fansene op af stolen med sit evigt farlige venstre-hug – det var trods alt en mindst lige så vigtig del.

- Han var jo en en en fænomenal afslutter, siger Jan Schouby.

- Jeg er sikker på, at David Nielsen ville klappe i sine små hænder, hvis han kunne få en Peter Graulund på holdet – det vil jeg love dig.

Peter Graulund scorede flere end 100 mål for AGF i alle turneringer og er i Superligaen i alt noteret for i hele 107 scoringer, hvilket i sig selv skyder ham op i et eksklusivt selskab.

Det utrolige comeback
I efteråret 2011 i en alder af 35 blev Peter Graulund slemt skadet i en pokalkamp mod Vejle Boldklub. Dommen lød på mindst ni måneders pause, og der var tale om en åbenlys karriere-truende skade.

Men Peter Graulund ville det anderledes og mosede trods lægestabens advarsler på med en god portion overmod - og lykkedes. Allerede i april måned stod han for et utroligt comeback.

- Det var helt vanvittigt. Man må nok erkende, at det ikke var befordrende for hans sundhed. Men han ville tilbage og kom tilbage langt tid før nogen havde sagt og troet, at det kunne lade sig gøre.

Læs også:Superliga-veteran fortsætter i dansk fodbold: Er stadig sulten

- Selv om han havde været ude længe, kunne man se modstandernes forsvarsspillere bakke, hver eneste gang, han modtog bolden. De var panisk bange for ham, husker Jan Schouby.

Peter Graulund scorede i begge sine første to kampe for AGF oven på den voldsomme skade og bidrog til, at AGF sluttede årtiets bedste hele sæson som nummer fem i tabellen.

- Peter Graulund levede og åndede for fodbold. Det var tydeligt at se, at han havde været professionel i Tyskland, og det tog han med sig tilbage til Danmark. Han var fodboldspiller.

- Hvis han var blevet kronisk skadet som 26-årig, ville det have været en katastrofe for ham, da hele hans liv var bygget op omkring det her. Den typer spiller vil altid være højt placeret i et hierarki – specielt på et AGF-hold i det her årti, hvor det stort set hele vejen har handlet om at undgå nedrykning eller rykke ud.

Kompromisløs - også efter karrieren
Peter Graulund måtte i en alder af 36 år erkende, at skaderne og skavankerne var blevet for mange, så i oktober 2012 var det slut  - støvlerne blev taget af for sidste gang.

Karrierestoppet medførte blandt andet en masse hyldest, en flot tv-transmitteret testimonial-kamp, hæder, ære og masser af rørte øjeblikke.
Peter Graulund elskede AGF, og AGF elskede Peter Graulund.

- Alle var begejstrede for ham. Men det afholdt ham ikke fra at udgive en bog, hvor han var meget kritisk overfor blandt andet AGF og nogle navngivende personer i AGF. Der var mange i AGF, der blev personligt fornærmede og sagde: "Hvordan fanden kan han tillade sig det."

Men han er kompromisløs, og sådan er Peter. Han siger tingene, som de er, eller som han oplever det – han er ligeglad. Sådan var han også som spiller, hvor han smaskede igennem på alle tacklinger for fulde gardiner. Det gjorde ham heller ikke populær.

- Nu udgav så den her bog, hvilket bestemt heller ikke gjorde ham populær. Det gav ham nogle udfordringer i de næste år, da der var mange i AGF, der ikke opfattede ham som velanset.
- På samme måde gav det også fansene et kæmpe problem. Hvis ikke han havde udgivet den bog, ville han være en spiller, der blev omtalt på linje med Håvard Flo eller Jan Halvor Halvorsen (AGF-legender, red). 

Den kompromisløse stil, vildskaben, de mange mål og ikke mindst viljen til sejr - det gør Peter Graulund til noget helt særligt i AGF for årtiet, der går på hæld.