Video : Tipsbladet
Superliga

AaB appellerer Jores Okore-udvisning

AaB har tænkt sig at appellere det røde kort, Jores Okore fik i søndagens opgør mod AGF.

AaB fik søndag aften et point med fra Aarhus, og det var vel at mærke selv om, at nordjyderne måtte klare sig med ti mand på banen i en time. Efter 32 minutter blev Jores Okore nemlig udvist efter en duel med AGF's Ryan Mmaee, og da der var tale om et direkte rødt kort, står midtstopperen til en længere karantæne.

AaB håber dog, at Jores Okore slipper helt uden følgestraf. 

Efter at have set episoden igennem på TV har nordjyderne besluttet sig for at appellere det røde kort, som dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen slyngede i hovedet på Jores Okore. Det bekræfter sportsdirekør Allan Gaarde over for TV3 Sport.

Det er anden gang, at Jores Okore bliver udvist som AaB-spiller. I sidste sæson skete det samme i et opgør mod Brøndby.