Video : Tipsbladet
Superliga

Alt om Vendsyssel FF: Kan man klare sig med så lidt Superliga-erfaring?

Tipsbladet.dk ser frem mod sæsonstarten i Superligaen med fokus på hvert enkelt hold. Denne gang Vendsyssel FF.

Tipsbladet.dk ser frem mod sæsonstarten i Superligaen med fokus på hvert enkelt hold.

Denne gang Vendsyssel FF.

Transfers:

Ind:
Jeppe Svenningsen (Thisted)
Sebastian Czajkowski (B93)
Allan Høvenhoff (Thisted FC)
Mads Boe Mikkelsen (AGF)
Daniel Christensen (KVC Westerlo)
Søren Henriksen (FC Helsingør)
Alexander Juel Andersen (AGF)
Seyi Adekoya (Seattle Sounders)
Sander Fischer (Sparta Rotterdam)

Ud:
Christian Overby (HB Køge)
Mathias Schlie (kontraktudløb)
Kristian Riis (FC Midtjylland, lejeaftale udløber)
Yao Dieudonne (OB, lejeaftale udløber)
Mikael Anderson (FC Midtjylland, lejeaftale udløber)
Mohammed Diarra (kontraktudløb)
Andreas Albech (kontraktudløb)

Træningskampe:
Silkeborg IF – Vendsyssel FF 3-0
Vendsyssel FF – AC Horsens 4-1
Hobro IK – Vendsyssel FF 1-2

Bud på idealopstilling (4-1-4-1): Flø – Juel Andersen, Søren Henriksen, Fischer, Christensen – Frankoch – Jensen, Knudsen, Opondo, Gouriye – Ogude

Status:
Man kan sige meget om Vendsyssel-direktør Mogens Krogh, men en doven rad kan man ikke beskylde ham for at være. Denne sommer har han haft travlt med at få klubbens stadion gjort klar til Superliga-start og med at få truppen det samme.

Der var sparsom med ligaerfaring på forhånd, så tilgangene af Daniel ”DC” Christensen, Alexander Juel Andersen og Søren Henriksen falder på et tørt sted. Der er dog stadig mange spillere, der ikke har prøvet kræfter med Superligaen før.

Styrker:
I 1. division fejlede offensiven ikke noget. Vendsyssel scorede 12 mål mere end rækkens nummer ét, Vejle, og hvis holdet kan holde fast i den tendens, kan det række langt i Superligaen, der ser ud til at blive tæt fra midten og ned.

Svagheder:
Enkelte spillere som Daniel Christensen, Kasper Povlsen og Alexander Juel Andersen har god Superliga-erfaring, men der er klart overtal af dem, der har småt eller intet kendskab til at spille i landets bedste række. Hvor lang tid skal de bruge på at indstille sig på Superligaens niveau og tempo?

Han bliver vigtig:
Man kan groft sagt sige det samme om alle oprykkere, og vel alle fodboldklubber, men det gælder i endnu højere grad for Vendsyssel FF: Deres målmand får en vigtig rolle. 22-årige Nicolai Flø blev kåret til Årets Spiller i klubben i sidste sæson, og han kommer givetvis på endnu hårdere arbejde i den kommende, når han står over for Superligaens angribere.

Hold øje med:
Lucas Jensen har både spillet Superliga med Viborg FF og OB, men har endnu ikke formået at etablere sig i ligaen. Jensen var dog en nøglespiller for Vendsyssel i 1. division, og da han trods alt kun er 23 år, burde der være plads til yderligere udvikling for fløjspilleren. Måske er tredje gang lykkens gang.

Spørgsmålstegnet:
Er truppen stærk og erfaren nok? Det er altid den store bekymring for oprykkere, og det gælder i særlig grad Vendsyssel, der aldrig har været i Superligaen før. I sidste sæson lykkedes ligadebutanterne FC Helsingør ikke, da de stod i nogenlunde samme situation, mens eksempelvis Hobro IK har vist, at det godt kan lade sig gøre, selv om man er med i det fine selskab for første gang.

Bud på placering i grundspillet:
11-14

Premiere:
Vendsyssel FF – OB, søndag den 15. juli klokken 14.00

Statistik fra sæsonen 2017/2018: