Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: AaB må slippe fem milioner for Lucas Andersen

Lucas Andersen koster AaB fem millioner kroner, skriver Ekstra Bladet.

Det har ligget i kortene, at den lejeaftale, AaB hentede Lucas Andersen på i sommerens transfervindue, skulle veksles til en permanent kontrakt i løbet af sæsonen, og søndag var det lige præcis, hvad der skete.

AaB meddelte således forud for 3-3-kampen mod Brøndby IF, at klubben havde købt Lucas Andersen fri af schweiziske Grasshoppers og udstyret ham med en fem-årig aftale.

Ifølge Ekstra Bladet har sportsdirektør Allan Gaarde måttet punge ud med fem millioner kroner for den 24-årige offensivspiller, hvilket i en AaB-målestok bestemt ikke er småpenge. Til gengæld skulle der være rigtig god mulighed for, at nordjyderne får pengene mange gange retur på et senere tidspunkt ved et salg af Lucas Andersen, der har været AaB's vel nok bedste spiller i denne sæson.

Lucas Andersen scorede sit sæsonmål nummer syv søndag aften, da han smækkede et direkte frispark i kassen på Brøndby Stadion og sikrede sit mandskab det ene point.