Avis: FC Nordsjælland har budt på nordmand
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Avis: FC Nordsjælland har budt på nordmand

FC Nordsjælland har afgivet et bud på midtbanespilleren Ulrik Yttergård Jenssen, skriver norsk avis.

FC Nordsjælland har haft et forrygende efterår, og det skal blive spændende at se, om Farum-klubben kan holde dampen oppe i foråret. I vinterpausen må FCN nemlig vinke farvel til både Patrick Mtiliga og Emiliano Marcondes, der har været to vigtige brikker i denne sæson.

FCN's sportschef, Carsten V. Jensen, har over for BT bedyret, at man ikke agter at sige farvel til flere profiler i januars transfervindue, og så må tiden vise, om klubben selv svinger dankortet og forstærker sig.

Hvis man skal tro den norske lokalavis iTromsö, har FC Nordsjælland afgivet et bud på midtbanespilleren Ulrik Yttergård Jenssen, der har en fortid som talent i den franske storklub Lyon. 21-årige Ytterård Jenssen har tørnet ud for Tromsö i halvandet år og har været fast mand.

Tipsbladet.dk kender også til FC Nordsjællands interesse, men det er ikke lykkedes at få bekræftet, at Farum-klubben skal have afgivet et bud. Klubbens sportschef, Svein-Morten Johansen, siger til iTromsö, at han ikke har nogen kommentarer.

Tipsbladet.dk har  forsøgt at få en kommentar fra Ulrik Yttergård Jenssens agent, Michael Stensgaard, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.