Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: Glen Riddersholm får overraskende job hos Superliga-oprykker

Den tidligere mestertræner Glen Riddersholm lander i en stilling i Vendsyssel FF, skriver Ekstra Bladet.

Superliga-oprykkerne fra Vendsyssel FF mangler en sportslig leder, når sportsdirektør Mogens Krogh stopper den 31. december. 

Og nu er der så nyt om, hvem der skal overtage det job, og meldingen går på en gedigen overraskelse.

Den tidligere FC Midtjylland- og AGF-træner Glen Riddersholm er manden, der overtager jobbet som sportschef i Vendsyssel FF. Det skriver Ekstra Bladet.

Riddersholm har haft ønsker om at komme til udlandet, men indtil videre er det ikke lykkedes.

Det er lidt mere end et år siden, at Riddersholm blev fyret i AGF - det skete den 30. september 2017, i kølvandet på en sejr på 5-1 over FC Helsingør.

Ifølge Ekstra Bladet kender Glen Riddersholm bestyrelsesformand Jacob Andersen særdeles godt fra FC Midtjylland-tiden, hvor FC Midtjyllands tidligere mestertræner var med til at udvikle Joachim Andersen, der er Jacob Andersens søn.