• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Victor Risager

Avis: OB fortsætter med at handle – tæt på norsk back

Foto: Getty Images

OB er tæt på at hente en norsk venstre back, skriver avisen B.T.

Af Victor Risager

OB fortsætter tilsyneladende med at være aktive på transfervinduet.

Nu erfarer B.T., at den fynske Superliga-klub er millimeter fra at hente norske Jørgen Skjelvik, der kommer til Ådalen fra Los Angeles Galaxy i den bedste amerikanske liga, MLS.

Læs også:Transfervinduet lukker: Få handler og rygter - LIVE

Jørgen Skjelvik, 28 år, er udset som en afløser for Jacob Barrett Laursen, der til sommer har kontraktudløb i OB og efter alt at dømme forlader klubben på en fri transfer.

Tidligere på måneden kunne B.T. berette, at Jacob Barrett Laursen er på vej til tyske Arminia Bielefield på en aftale, der gælder fra sommer. Kommer Jørgen Skjelvik til OB nu, kan det dog åbne for, at den 25-årige dansker forlader Superliga-klubben allerede i dette transfervindue.

Jørgen Skjelvik har spillet i Los Angeles Galaxy siden 2018, og han har spillet 54 kampe for den amerikanske klub. Tidligere har han også spillet mere end 150 kampe for Rosenborg BK i Norge. Han står også noteret for syv landskampe for Norge.

OB har allerede hentet Aron Elis Thrandarson, Mikkel Hyllegaard, Mart Lieder, Kasper Larsen og Alexander Juel Andersen i dette transfervindue. De har også sikret sig Emmanuel Sabbi, som dog først kommer til klubben til sommer. 

Til gengæld har de også sagt farvel til Bashkim Kadrii, Ramon Leeuwin, Anders K. Jacobsen, Julius Eskesen og Mathias Greve. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus