Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Lyngby viste skarphed mod tamt Randers-mandskab

Tipsbladet.dk zoomer ind på søndagens opgør mellem Lyngby Boldklub og Randers FC.

Lyngby Boldklub - Randers FC 2-0 (1-0)

Kampens bedste:

Lyngby Boldklub: Lasse Fosgaard
Den 32-årige var flere gange pågående i kampen, og det lykkedes ham da også at bringe hjemmeholdet på sejrskurs i slutningen af første halvleg med et rigtig flot mål. I anden halvleg fortsatte han med at imponere, og han var kun en blokering fra at blive dobbelt målscore. Stærk præstation af Fosgaard, der spillede flere forskellige positioner i kampen. Det vidner om, at Christian Nielsen virkelig kan stole på ham. 

Randers FC: Patrik Carlgren
Det kan godt være, at den svenske angriber lukker to mål ind, men var det ikke for ham, kunne Lyngby sagtens have vundet større. Carlgren diskede op mere flere gode redninger i kampen, hvor resten af Randers-mandskabet manglede timing og skarphed. 

Kampens værste:
Randers FC's offensiv var kampen igennem fuldkommen tandløse. Udeholdet smækkede et hav af indlæg ind i Lyngby-boksen uden nogen nytte. De gange indlæggene lå godt, manglede angriberne skarphed, og de gange angriberne positionerede sig godt, var indlægget håbløst. Generel mangel på timing i Randers-offensiven, der samlet udgør kampens værste præstation. 

Kampens detalje:
Lasse Fosgaard stod for et rigtig flot mål til 1-0 lige inden pausefløjt. Den alsidige Lyngby-spiller modtog bolden i feltet, hvor han køligt fik vendt rundt og sendt bolden i kassen med venstrebenet, der ellers normalt ikke er hans foretrukne. Solid og vellykket aktion.