Video : Tipsbladet
Superliga

Borring: Zorniger har været et frisk pust

Jonas Borring nåede kun at spille kort tid under Alexander Zorniger, men han føler, at tyskeren har været et frisk pust til Superligaen.

Jonas Borring blev i foråret hentet til Brøndby på en fri transfer, efter han fik sin kontrakt ophævet hos Randers FC. Han var dog stadig låst til klubben, og han kunne dermed først repræsentere Brøndby i efteråret, og her blev det kun til to officielle optrædener, inden han skiftede til FC Midtjylland. Det skyldtes, at Alexander Zorniger overtog cheftrænerposten, og Borring kunne ikke se sig selv spille angriber i en opstilling, hvor kanterne var sparet væk. Han har dog stadig stor respekt for tyskeren.

– Som alle andre, synes jeg også Alexander Zorniger og hans tilgang har været et friskt pust. Jeg har dyb respekt for den måde, han vil spille fodbold på. Jeg havde også en god samtale med ham, og selvom jeg kun var her i kort tid, har jeg bare respekt for den mand og den måde han gør tingene på, siger han til 3point.dk

Siden skiftet fra Brøndby har han spillet hele 19 Superliga-kampe for FC Midtjylland, hvor han har fået lov at spille sin favoritposition på venstre kant.