Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-boss: Vanskeligt at beholde Phiri

Lebogang Phiri forlænger næppe sin kontrakt med Brøndby, og dermed ligner det en afsked til sommer.

Den sydafrikanske midtbanespiller Lebogang Phiri kan meget vel være fortid i Brøndby til sommer. 

Spillerens agent Søren Lerby har udtalt til tipsbladet.dk, at Phiri forlader Brøndby til sommer - og at Brøndby har afvist et bud fra New York City FC. 

Nu har tipsbladet.dk talt med Brøndbys sportsdirektør Troels Bech, der også antyder, at Phiri er på vej væk fra Brøndby til sommer. 

- I bund og grund snakker vi om ting, der er underlagt noget fortrolighed. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, at ikke alle agerer efter det, men jeg kan sige, at vi er glade for, at Phiri er her i klubben. Vi vil gerne forlænge hans kontrakt, men vi må også erkende, at det ser mere og mere vanskeligt ud. Vi er opsatte på at levere klubbens bedste sportslige resultat i 11 år, og derfor vil vi gerne beholde de spillere, der har været med til at komme hertil, frem til målet, siger Troels Bech til tipsbladet.dk.

Salget af Andrew Hjulsager påvirker naturligvis Brøndbys midtbanedepartement, men Troels Bech er fortrøstnignsfuld.

- Vi er ærgerlige over at miste en god spiller, der har udviklet sig enormt i løbet af de otte-ni måneder, men vi har mange muligheder på hans position. Hvis vi tæller Thomas Kahlenberg, der desværre er skadet, råder vi over ni midtbanespillere. Der er mange, der får mulighed for at vise sig frem, siger han.