Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-talent står foran exit: Det bliver vildt hårdt

19-årige Mads Juel Andersen har fået sin fodboldopdragelse i Brøndby IF, men til nytår skifter han til AC Horsens. Han ser frem mod en vemodig afsked med klubben, han er vokset op i.

I Brøndby IF har de den såkaldte Wall of Talents. Det er en liste over de spillere, der har været gennem klubbens ungdomsarbejde og senere fået debut på førsteholdet, og det øverste navn på den liste er Mads Juel Andersen.

Den 19-årige forsvarsspiller fik sin debut i september i pokalkampen mod Ledøje-Smørum, men han får ikke flere optrædener i den gule trøje i denne omgang. I hvert fald ikke Brøndbys gule trøje, for til nytår skifter han til AC Horsens.

Det betyder samtidig en vemodigt farvel for den unge stopper, der står klubben nært.

- Det bliver vildt hårdt og følelsesladet at sige farvel. Jeg prøver at lade være med at tænke på det, men bare nyde min sidste dag her i klubben. Jeg kan tage alt med herfra. Der er her, jeg har fået min fodboldopdragelse, og det er her, jeg har lært alt om fodbold. Det er her, jeg er vokset op, siger Mads Juel Andersen til brondby.com.

Alt afhængig af hvad AC Horsens gør på transfermarkedet i januar, er der en plads i midterforsvaret ledig, når Mads Juel Andersen kommer til. Bubacarr Sanneh skifter således til FC Midtjylland, når december bliver til januar.

Stopperen nåede kun sin ene pokalkamp i Brøndby-trøjen, og han har tidligere været udlejet til HB Køge, hvor han spillede 28 kampe.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.