Efter Lyngbys dødsdans: Superligaen ændrer reglerne

I vinter stod Mayron George i en prekær situation. Han var udlejet til Lyngby Boldklub, men da klubben ikke kunne udbetale løn til sine ansatte, kunne han ikke bare forlade den, hvis han ville. For Randers FC ejede ham, og han fik formelt sin løn derfra, mens Lyngby betalte randrusianerne et månedligt beløb (som også udeblev på linje med lønnen til de andre spillere).

Som Randers FC-direktør Henrik Jørgensen fortalte til tipsbladet.dk, undersøgte klubben sine muligheder. Hvor stillede situationen Randers og Mayron George, kunne og ville man kalde spilleren tilbage, og skulle man ende med at begære Lyngby konkurs, hvis man ikke fik sine penge?

Heldigvis for alle implicerede reddede Lyngby sig i 11. time. Mens situationen, hvor en udlejet spiller kommer i knibe, mens holdkammeraterne frit kan finde andre klubber, vil de gerne undgå en gentagelse af i Divisionsforeningen, der driver Superligaen.

Derfor har de i kølvandet på Lyngbys dans med døden ændret på konkursreglerne for den bedste danske fodboldrække.

- Når andre spillere ikke har fået løn, er de fri til at søge hen til andre klubber, mens den udlejede spiller jo ikke er ansat i den pågældende klub og derfor kan vende tilbage til den anden klub. Men hvis den anden klub ikke synes, at den pågældende spiller skal vende tilbage, står man og kan ikke noget. Det har vi sørget for at rette op på, så regelsættet nu tager højde for det, fortæller direktør Claus Thomsen til tipsbladet.dk.

Til gengæld har Divisionsforeningens bestyrelse overvejet, om der skal stilles skrappere krav til klubbernes licensansøgninger, men den idé har bestyrelsen forkastet.

- Det er ikke vores opfattelse, at der skal det. Så ryger man ud i at skulle have nogle garantier, som ingen virksomheder kan give for deres drift hen over et år, siger direktør Thomsen.

Da Lyngby Boldklub i januar og februar balancerede på randen af konkurs, var der mange ting, der undrede deres Superliga-konkurrenter. Særligt det faktum, at klubben i vinterpausen netop havde hentet to nye spillere, få uger før den ikke længere var i stand til at udbetale løn til sine ansatte.

Det vil Divisionsforeningen gerne undgå fremover, og derfor arbejder den lige nu på at udforme regler, der gør det sværere at nå så langt ud. 

- Vi er i gang med at kigge på, om man for eksempel kan fratage klubbernes mulighed for at skrive nye kontrakter med spillere, så klubber, hvor der er tvivl om den økonomiske drift (fx lønudbetaling og andre regninger, red.), ikke øger deres forpligtelse over for spillere og andre, men også for at man i højere grad får en early warning, siger Claus Thomsen.

- Det er vi ikke færdige med at kigge på endnu, men det er den retning, vi kigger.

- Så er vi i gang med at kigge på, om der er andet, man kan gøre, når der opstår tvivl om den fortsatte drift af en klub. Det kan være forskellige ting. Det kan være, at man ikke overholder de indrapporteringskrav, der er, hvis man har fået en indskærpning i forbindelse med, at man får licens, siger Thomsen.

Det lyder som noget, der tager udgangspunkt i det, der skete i Lyngby?

- Ja, det er en af de ting, vi har kigget på i forløbet og sagt: Hvordan kan vi sikre os, at sådan noget ikke opstår?

Årsagen til, at de regler ikke bare er blevet ændret, er, at det er en kompleks omgang jura. For man kan ikke uden videre begrænse andre virksomheders drift, bare fordi de er i økonomisk uføre. 

I foråret kritiserede en juraprofessor eksempelvis, at reglerne allerede nu er i strid med konkursloven, fordi de gør det sværere at redde en klub, der er tæt på konkurs. Han fik opbakning af to advokater.

Claus Thomsen og Divisionsforeningen var uenige i den vurdering, men det er netop den slags, de gerne vil undgå, hvorfor det altså tager sin tid af lave de nye regler.