Video : Tipsbladet
Superliga

Esbjerg-helt: Alle kunne se, hvor meget vi ville det i dag

Markus Halsti var glad for sit hold efter den hårdt tilkæmpede sig over Lyngby. Esbjerg kom igennem et hårdt pres som et hold, lød det efter kampen.

Esbjerg var under hårdt pres på hjemmebane mod Lyngby søndag eftermiddag, men formåede alligevel at hive en 1-0-sejr i land takket være Markus Halsti første Superliga-mål i 44 kampe.

Sejren var dog det vigtigste, lød det efterfølgende fra Esbjerg-anføreren.

- Det er meget dejligt. Det er vigtigt, at vi tager tre point. Det har været frustrerende, at vi ikke har kunnet vinde en kamp, så det vigtigste er, at vi tager tre point i dag, sagde Markus Halsti efter kampen til TV3 Sport.

Særligt i kampens sidste halve time lagde Lyngby et hårdt pres over Esbjerg og kampen endte da også med et godt stykke over 60 procents boldbesiddelse til gæsterne.

- I dag var vi effektive. Vi har måske to chancer i dag. Vi kom igennem de sidste 30 minutter som et hold og gav 110 procent, og som anfører kan jeg kun sige, at alle gjorde et godt arbejde i dag. Det var en kamp som vi ville vinde. Jeg tror, alle kunne se, hvor meget vi ville det i dag, sagde Markus Halsti.

Esbjerg har nu fire point for seks kampe, mens Lyngby har seks point.