FCK-keeper: Drømmer om at spille i England eller Tyskland
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Superliga

FCK-keeper: Drømmer om at spille i England eller Tyskland

FC Københavns Robin Olsen har en stille drøm om at gøre sig god nok at blive hentet til en af de store europæiske ligaer.

Svenske Robin Olsen nyder sin fodbold-tilværelse i øjeblikket. Han sidder på tjansen som førstemålmand i FC København  og har også erobret jobbet på det svenske landshold.

Den lange 26-årige målmand er på kontrakt i FC København frem til 2020, men drømmene om en større liga lever videre efter at det græske ophold i PAOK ikke var nogen succes.
 
- Mit mål er enten at spille i England eller Tyskland. Jeg kan godt lide fodbolden der, men jeg har vel ingen konkret favoritklub, selv om jeg altid holder øje med de store hold, siger Robin Olsen til 24malmo.se

Indtil videre holder Robin Olsen dog fuldt fokus på de store opgaver med Champions League og Superliga i FC København og VM-kvalifikationskampene for det svenske landshold, så om der ligefrem er interesse fra nogle af ønskeligaerne ved han ikke. 

- Jeg ved faktisk ikke, om nogen har ringet til min agent - det må I spørge ham om.

Robin Olsen har bare lukket seks mål ind i de 11 Superliga-kampe det er blevet til i denne sæson, holdt målet rent i sin første Champions League kamp for det danske mesterholds nedsabling af Club Brugge og var med til at hente 1-1 mod Holland i landsholdets første VM-kvalifikation.

- Jeg spiller med stor selvtillid. Men det er også meget takket være vores defensiv i FCK og på landsholdet. Jeg må give mine holdkammerater her, at de hjælper mig meget, siger Robin Olsen og lægger ikke skjul på, at han altid går ydmygt til sin rolle på de forskellige fodboldhold. 

Robin Olsen har spillet 25 Superliga-kampe for FC København og gjort til permanent FCK-spiller i forsommeren efter en periode som lejesvend fra PAOK.

​