Video : Tipsbladet
Superliga

FCK taber testkamp til Shakhtar

FC København tabte i en træningskamp 2-1 til Shakhtar Donetsk. Carlo Holse scorede københavnernes mål.

For halvandet år siden vandt FC København over Shakhtar Donetsk i en træningskamp, og i dag stod de to mandskaber igen over for hinanden.

Her havde FC København fundet plads til alle nyindkøb, hvilket betød, at Sten Grytebust, Karlo Bartolec, Jens Stage og Victor Nelsson var blandt de 11 startende spillere.

FC København kom bagud efter et kvarters spil, hvor en Junior Moraes trak ind i feltet og afsluttede. Selvom Sten Grytebust fik kroppen på bolden, gik den i mål til 1-0.

Fem minutter senere blev føringen til ukrainerne fordoblet, da Junior Moraes løb dybt og uden problemer passerede Grytebust i afslutningen.

Kort før pausen kom Carlo Holse først på en ripost, og han reducerede til 2-1.

I anden halvleg blev der ikke scoret flere mål, og dermed endte kampen 2-1.