Video : Tipsbladet
Superliga

FCM-kaptajn: For tidligt at ønske FCK tillykke

Marc Dal Hende holder fast i den teoretiske chance for at genvinde mesterskabet, men indrømmer at det ser svært ud på nuværende tidspunkt

FC Midtjylland har ikke set overbevisende ud i mesterskabsspillet, og derfor er de forsvarende danske mestre også sat alvorligt bagud i kampen om DM-guldet. Ulvene tabte i går med 1-2 på hjemmebane mod Brøndby, og har nu hele 11 point op til FC København på førstepladsen.

Men der stadig er en matematisk chance for at hente hovedstadsklubben, og den chance har FC Midtjyllands anfører, Jakob Poulsen, tænkt sig at holde fast i. Det fortæller han til B.T. 

- Jeg synes, det er for tidligt at ønske FC København tillykke med mesterskabet. Der er trods alt stadig 15 point at spille om, lyder det fra kaptajnen, der dog samtidig indrømmer, at det bliver vanskeligt. 

Hvis det ikke lykkes at hente FC København, har FC Midtjylland stadig endnu en mulighed for at vinde metal af fineste karat i denne sæson. Mandagens modstander fra Brøndby venter i pokalfinalen den 17. maj, hvor Jakob Poulsen og co. kan få revanche fra gårsdagens nederlag.