Video : Tipsbladet
Superliga

Forventningsfuld Mukhtar: Jeg spiller nok mod FCN

Hany Mukhtar er glad for at være over sin skade og forventer spilletid, når Brøndby søndag møder FC Nordsjælland i 3F Superligaen.

Hany Mukhtar var for første gang i sæsonen med for Brøndby, da han inden landskampspausen spillede 45 minutter i nederlaget til FC Midtjylland.

Og den tyske profil forventer mere spilletid, når FC Nordsjælland søndag aften lægger vejen forbi Brøndby Stadion.

- Jeg spiller nok søndag. Det er dejligt at være tilbage. Vi har spillet to dårlige kampe i træk nu, så det er på tide at komme tilbage på sporet. Vi spiller altid interessante og målrige kampe mod FC Nordsjælland. Jeg glæder mig, siger Hany Mukhtar til fanmediet 3point.dk.

Niels Frederiksen overtog roret i Brøndby inden denne sæson, og Mukhtar har intet imod, at den danske træner har ændret klubbens spilsystem.

Hany Mukhtar er i gang med sin sidste halvsæson i Brøndby, inden han skifter til amerikanske Nashville SC.