Video : Tipsbladet
Superliga

Hedlund fik råd fra tidligere Brøndby-profiler: Han hyldede klubben

Brøndbys Simon Hedlund, der kom til i januar brugte flere tidligere Brøndby-profiler til at rådføre sig med, inden han besluttede sig for at skifte til Superliga-klubben.

Simon Hedlund  kom til Brøndby i vinterpausen og er gledet direkte ind i startopstillingen. Svenskeren, der indtil videre har bidraget med masser af fart og chanceskabende spil kom til fra tyske Union Berlin, og havde overvejet skiftet til Brøndby allerede siden sommeren 2018, hvor der første gang blev vist interesse. 

Men det var blandt andet tidligere Brøndby-profiler, der hjalp til med at overbevise Simon Hedlund om, at skiftet fra den tyske til den danske klub ville være det helt korrekte. Blandt andre var den tidligere Brøndby-anføre Johan Larsson, der selv skiftede væk fra Brøndby i i samme transfervindue en af fortalerne for Brøndby IF. 

- Han har sagt, at der er gode fans, og det er en god klub. Så havde vi Jon Jönsson, som har spillet her og bare hyldet klubben. Samuel Holmén har spillet her tidligere, og de har fortalt, der er dejligt her, og at København var en rigtig god by at bo i, og at man her trives som fodboldspiller. Det var med til at skubbe mig i den retning. Specielt Jon Jönsson snakker jeg godt med, og han har kun sagt gode ting om Brøndby, siger Simon Hedlund til bt.dk.

Selv om det endnu ikke er blevet til scoringer for Brøndby IF har Simon Hedlund allerede bidraget væsentligt til Brøndbys offensiv. Der er blevet begået to straffespark mod svenskeren, der også har leveret en assist. 

Derfor er han uden tvivl med igen fra start, når Brøndby IF i den kommende runde fortsætter jagten på top 6 i hjemmekampen mod AaB.