Video : Tipsbladet
Superliga

Hjulmand: Forventer ikke at det sidder i skabet

FC Nordsjælland-træneren vil arbejde på at gøre holdet mere målfarligt, men han forventer ikke, at mission lykkes mod Randers.

FC Nordsjælland skal score flere mål. Det indrømmer cheftræner Kasper Hjulmand. Derfor har han også planlagt at arbejde med netop målfarlighed på træningsbanen. Han håber at kunne se forbedringer mod Randers, men forventer ikke, at alt er perfekt endnu.

- Vi kommer til at arbejde med det, og så må vi se, hvor lang tid der går, før vi finder noget, der klikker. Vi håber, vi kan tage skridt i den rigtige retning mod Randers, men jeg forventer ikke, at det sidder i skabet, siger Hjulmand til Frederiksborg Amts Avis.

FC Nordsjælland er blandt de mindst scorende mandskaber i denne sæson af Superligaen. Kun syv mål er det blevet til i otte kampe. Til sammenligning scorede holdet i gennemsnit to mål per kamp i sidste sæson.

Lørdag får nordsjællænderne dog mulighed for at pynte på statistikken, når Randers som bekendt kommer på besøg. Den kamp fløjtes igang klokken 16.