Video : Tipsbladet
Superliga

Højdepunkter: Kian Hansen matchvinder i vindblæste Hjørring

Kian Hansen headede sejren til Heden, da FC Midtjylland snævert slog Vendsyssel i Superligaens mandagskamp. Se højdepunkterne her.

FC Midtjylland var presset til sejr, da de mandag aften tog hul på deres forårssæson i Superligaen med en udekamp mod Vendsyssel. Søndag tromlede titelrivalerne fra FC København nemlig over OB i Telia Parken med 6-1 og åbnede et hul på seks point i toppen, som ulvene rigtig gerne ville halvere i Hjørring.

Den mission lykkedes for FCM, selvom det ikke var en prangende indsats mod oprykkerne. Kian Hansen blev matchvinder i opgøret, da han flot steg til vejrs og pandede en velplaceret serv fra Jakob Poulsen i nettet.

Til allersidst var Vendsyssel dog meget tæt på at snuppe et point, men FC Midtjylland slap med skrækken i det nordjyske og tog en vigtig sejr med hjem i guldkampen.

Se højdepunkterne fra det uskønne, men intense opgør øverst i artiklen.