Horsens er slemt plaget af skader
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Horsens er slemt plaget af skader

Til sidste Superliga-opgør i efteråret er AC Horsens ramt af skader, og det ligner en kamp mod SønderjyskE, hvor alle, der er klar, bliver udtaget.

Det har været et fremragende efterår for AC Horsens, men de mange kampe begynder at sætte sit præg på holdet.

Således er AC Horsens til opgøret mod SønderjyskE på fredag plaget af skader og skavanker, der gør, at man i klubben nok glæder sig over, at det er sidste opgør, inden der er vinterpause, så batterierne kan tankes op.

Det er Horsens Folkeblad, der skriver, at klubben er uden Mathias Nielsen, Bubacarr Sanneh, Hallur Hansson og Joseph Mensah, der alle er skadede. Samtidig har klubben lige ophævet Daisuke Satos kontrakt, så backen fra Filippinerne kommer heller ikke i aktion for Horsens.

Problemer døjer Thomas Kortegaard og Bjarke Jakobsen også med, mens Jesse Joronen er blevet syg. Alle tre regner man dog med bliver klar til kampen.

- Thomas Kortegaard vred om på anklen mod Hobro, men vi satser også på, at han bliver klar, siger assistenttræner Mads Lyng til Horsens Folkeblad.

Mads Lyng står for træningen i øjeblikket, fordi Bo Henriksen er fraværende på grund af sygdom i den nærmeste familie. Jeppe Mehl, der var ude mod Hobro i weekenden på grund af personlige omstændigheder, er tilbage og spiller opgøret.

Før opgøret ligger AC Horsens nummer otte i tabellen, mens SønderjyskE er at finde som nummer 9. Tre point adskiller de to mandskaber, der mødes i Horsens fredag aften.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.