Video : Tipsbladet
Superliga

Kabongo om Zorniger: Det var sgu godt, han kom

Den unge Brøndby-spiller er taknemmelig for den chance, som Alexander Zorniger har givet ham i denne sæson.

20-årige Joel Kabongo vendte denne sommer tilbage til Brøndby IF efter et succesfuldt lejeophold i Fremad Amager i 1. division i foråret.

Den danske midstopper har siden imponeret Alexander Zorniger i sæsonopstarten og er da også blevet belønnet med sine første fem kampe for klubben. Fire af dem fra start. 

Joel Kabongo er et resultat af Brøndby IF's talentudvikling "Brøndby Masterclass" og blev allerede som 16-årig hevet op til træninger med førsteholdet. Men forsvarspillerens udvikling tog for alvor fart, da Alexander Zorniger kom til klubben for to år siden:

- Han var faktisk ret hurtig til at tage mig op på førsteholdet og lade mig træne med. Det var et halvt år før, jeg egentlig havde håbet på at kunne få en aftale som seniorspiller.

- Jeg fik bevist mit værd, og jeg har kløet på lige siden. Det var sgu godt, han kom. Det er jeg glad for. Han har helt klart hjulpet mig, men jeg har også arbejdet hårdt for det, fortæller han i et længere interview med Ekstra Bladet.

Joel Kabongo spillede senest i går, torsdag, men endte med at spille en uheldig rolle, da han blev udvist efter bare 11 minutter mod Spartak Subotica.

Se eller gense højdepunkterne fra kampen i videoen over artiklen.