Video : Tipsbladet
Superliga

Kvist indstiller karrieren til sommer

William Kvist stiller støvler på hylden efter indeværende sæson.

Det er blevet til 422 kampe for FC Københavns bedste mandskab for 34-årige William Kvist, og det bliver næppe til mange flere, eftersom den tidligere landsholdsspiller har valgt at stoppe karrieren efter denne sæson.

- Jeg er enormt stolt over, hvad jeg har opnået i min karriere som spiller både på klubplan og for det danske landshold, men jeg føler, at timingen er den rigtige nu, siger Kvist til klubbens egen hjemmeside.

Midtbanespilleren kan konstatere, at han i denne sæson har haft længere til spilletid, og arvtagerne gør det godt, hvilket har været med til at gøre beslutningen lettere.

William Kvist har i FCK været med til at vinde syv danske mesterskaber, tre pokaltitler, og så har han været med til at spille Champions League med klubben. For det danske landshold er det blevet til 81 optrædener.