Video : Tipsbladet
Superliga

Lyngby Stadion skal renoveres: Vi risikerer slet ikke at få lov til at spille der

Lyngby Boldklub vil gerne købe klubbens stadion fra kommunen, men det vigtigste er, at det bliver renoveret. Som det er nu, er det ikke sikkert, at det lever op til kravene for at spille i Superligaen i næste sæson.

Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder på at sælge Lyngby Stadion, og den lokale Superliga-klub vil gerne købe. Den slags skal dog foregå gennem et udbud, så det er ikke sikkert, at klubejerne i Friends of Lyngby får deres vilje.

Det vigtigste er sådan set også, at nogen - uanset om det er kommunen, klubben eller en tredje part - moderniserer det nuværende stadion. For det er utidssvarende, lyder det fra Lyngby BK.

Læs også:Optakt: Randers FC - Lyngby Boldklub

I takt med at Superligaen stiller større og større krav til klubbernes hjemmebaner, risikerer Lyngby, at stadion i sin nuværende form slet ikke lever op til de kommende krav. Det vurderer bestyrelsesformand Tommy Petersen.

- Vi balancerer på et knivsæg i forhold til overhovedet at få lov til at spille. Der er de senere år kommet flere og flere krav til superligastadions, og der kommer fortsat nye til. Hvis ikke man gør noget nu, så risikerer vi at stå med nye stadionkrav allerede fra sommer, som vi ikke kan opfylde, siger han til lokalavisen Det Grønne Område.

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 14. runde

Han tilføjer, at det formentlig vil koste 15-20 millioner kroner i løbende omkostninger over de kommende ti år at få stadion til at leve op til kravene.

Lyngby Stadion blev indviet i 1949, og i 2013 fik det en ny vesttribune, mens atletikbanen blev fjernet. Tre år senere fulgte så en uoverdækket sydtribune, således at kapaciteten i dag er 10.100.

Kommunen arbejder stadig med udforme udbuddet, så det er endnu uvist, hvornår de nye ejere bliver fundet.

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud

Læs også:Træner-karrusellen: Så længe har Superliga-trænerne været i jobbet

Læs også:Superligaens bedste: To profiler deler førstepladsen