Video : Tipsbladet
Superliga

Midtbanespiller missede sidste AaB-træning inden lokalopgør og er tvivlsom

Morten Wieghorst tør ikke love, at Magnus Christensen bliver klar til søndagens Superliga-kamp mod Vendsyssel.

I denne sæson har Magnus Christensen været mere eller mindre fast mand i AaBs startopstilling, og han vil formentlig starte inde i søndagens lokalopgør mod Vendsyssel, hvis ikke en skade sætter en stopper for det.

AaB spillede 2-2 i den seneste kamp mod AGF, og her startede Magnus Christensen på banen, og han scorede sågar også i opgøret, men lige for tiden døjer han med en skade.

Derfor var han heller ikke med i lørdagens træning, og Morten Wieghorst fortæller til NORDJYSKE, at det ikke er sikkert, at den centrale midtbanespiller kommer i aktion mod Vendsyssel.

- Vi må vente med at se, hvordan det ser ud med Magnus. Han spillede en god kamp i Aarhus, hvor han fandt ind i et godt samarbejde med Oliver (Abildgaard, red.). Hvis han ikke er klar, er der nogle valg, der skal gøres.

- Enten skal vi vælge en spiller, der som Magnus har sine forcer i det defensive, eller vi skal vælge en, der har flere offensive kvaliteter i sit spil, lyder det fra AaB-træneren.

Der er kampstart på Aalborg Portland Park klokken 18.00 søndag.