Video : Tipsbladet
Superliga

Mukhtar bliver undersøgt denne uge

Hany Mukhtar skal i denne uge undersøges for sin skadede ankel.

Da Brøndby IF i går spillede den første træningskamp i år mod Ballerup-Skovlunde, måtte Hany Mukhtar undervejs i anden halvleg udgå med en skadet højre ankel.

Nu skriver Ekstra Bladet, at Mukhtar i løbet af denne uge skal undersøges, så det kan blive fastlagt, om der er tale om en form for skade, eller om det bare var et slag, der gjorde, at tyskeren ikke kunne støtte på benet, efter han blev tacklet.

Ekstra Bladet skriver, at det i tilfælde af en alvorlig skade kan stoppe et udlandsskifte dette transfervindue, men skadens omfang bliver altså først klarlagt senere på ugen.

Brøndby IF’s første gældende kamp i denne halvsæson bliver den 10. februar på udebane mod FC Nordsjælland, så Hany Mukhtar har lige under en måned til at blive klar.

Mukhtar er dog på nuværende tidspunkt ikke den eneste Brøndby IF-stjerne, som døjer med skavanker. Simon Tibbling forstuvede i sidste uge sin ene fod, og det arbejder han i øjeblikket på at overkomme.