Video : Tipsbladet
Superliga

Ny Randers-anfører: Kommer ikke til at råbe og skrige dobbelt så meget

Erik Marxen er ny anfører i Randers efter profilafgang, men det betyder ikke et højere decibelniveau fra ham. Snarere tværtimod, lyder det.

Randers FC har måtte se to bærende kræfter forsvinde ud af truppen i løbet af sommeren. Nicolai Poulsen er taget til AGF og Jonas Bager til Belgien og det betyder også ændringer i det randrusianske hierarki.

Blandt andet er anførerbindet hoppet over på Erik Marxens arm. Men det betyder ikke nogen stor ændring i Marxens fysiske fremtoning.

- Jeg kommer ikke til at råbe og skrige dobbelt så meget nu. Snarere tværtimod. Før råbte jeg nok også lidt for at holde dem (Nicolai Poulsen og Jonas Bager, red.) lidt i skak, mens jeg nu måske nærmest skal tie mere stille for at lokke nogle andre ud af busken, siger Erik Marxen til amtsavisen.dk.

28-årige Erik Marxen har været i Randers FC siden 2015, hvor han kom fra AC Horsens.