Video : Tipsbladet
Superliga

OB må undvære skadede profiler i premieren

OB er uden både Jacob Barrett og Jens Jakob Thomasen, når holdet mandag aften tager hul på Alka Superliga-sæsonen.

I OB sluttede man flot af i sidste sæson, og nu skal de gode takter fortsætte i den nye. Fynboerne har dog haft en blandet opstart, hvor klubben på det seneste er blevet ramt af en række uheldige skader. Skader der betyder afbud til den premiere, der venter mandag aften hjemme mod FC Nordsjælland. 

Her må OB-træner Kent Nielsen se bort fra profiler som Jens Jakob Thomasen og Jacob Barrett, der begge kæmper med skader. Også Kenneth Emil Petersen mangler i defensiven til opgøret, men dette skyldes karantæne. 

Det har fået Kent Nielsen til at udtage 20 spillere til opgøret, hvoraf to sorteres fra før kampen: 

OB-truppen mod FC Nordsjælland: 

1. Thomas Mikkelsen
3. Frederik Tingager
4. Ryan Johnson Laursen
5. Joao Pereira
6. Jeppe Tverskov
7. Joan Simun Edmundsson
9. Rasmus Jönsson
10. Rasmus Festersen
11. Casper Nielsen
13. Sten Grytebust
15. Izunna Uzochukwu
16. Julius Eskesen
17. Jacob Buus
18. Mathias Thrane
19. Mikkel Desler
21. Mathias Greve
22. Nana Welbeck
25. Nicklas Helenius
26. Yao
28. Anders K. Jacobsen

Der er kampstart klokken 19:00 i Odense mandag aften.