Video : Tipsbladet
Superliga

OB vil forbedre stadionoplevelsen for de fynske fans

Det skal blive mere attraktivt at tage til fodbold i Odense, fastslår OB's kommercielle chef.

Det skal være mere attraktivt at tage til fodbold på Ewii Park i Odense.

Det er et af de store 2018-mål for OB, der blandt andet kunne notere sig et skuffende fremmøde på under 3.000 til forårspremieren mod FC Helsingør søndag eftermiddag. Fynboerne vil have flere folk på stadion, og det skal ske ved at forbedre helhedsoplevelsen.

- Vi har mange ting på plakaten i 2018. Det altoverskyggende for os er selve stadionoplevelsen, som vi skal arbejde med. Kvaliteten af at gå til fodbold i Odense skal højnes. Vi har jo desværre nogle parametre, som vi ikke kan gøre ret meget ved, som er ret afgørende, f.eks. vores stadion. Der er ikke lige nogle planer om, at vi skal have nyt stadion, så vi har det stadion, vi har, med de tribunetage og de udfordringer som I ved, der er. Det kan vi ikke gøre så meget ved på den korte bane, siger Jack Jørgensen, der er kommerciel chef i OB, til obstruktion.dk og tilføjer:

- Stadionoplevelsen generelt skal være bedre. Der tænker jeg, lige fra man går ind på hjemmesiden, og køber en billet til turen på stadion, hvem man bliver mødt af, når man bliver taget imod, hvad der er af udbud af mad og drikke i boderne, hvad der er af underholdning før, under og efter kampen. Alle de ting som påvirker ens oplevelse. Mit drømmescenarie er, at vi en dag når derhen til, hvor man kan stoppe en tilfældig gæst og spørge, hvordan det gik, og så vil de sige, ‘Det var sgu en fed oplevelse. Det var ærgerligt, de ikke vandt, men jeg glæder mig allerede til næste gang’. Det er der, vi skal hen, og hele oplevelsen arbejder vi hårdt på.

Ifølge danskfodbold.com har OB i denne sæson et snit på 5.988 tilskuere på hjemmebane. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.