Video : Tipsbladet
Superliga

Officielt: Onuachu skifter til mesterklub

Paul Onuachu skifter til Genk på en fireårig aftale, det bekræfter FC Midtjylland på sin hjemmeside.

FC Midtjylland har haft flere salgsemner denne sommer. Et af de store har været angriber Paul Onuachu, der har spillet masser af kampe og leveret store oplevelser i FCM-trøjen.

Nu skal turen dog videre, og som rygterne begyndte at melde onsdag, bliver den nye destination Belgien.

Her har Paul Onuachu landet en fireårig aftale med mesterklubben Genk:

- Paul er en fantastisk historie for FC Midtjylland. Han kom ind på akademiet og udviklede sig stille og roligt, både som menneske og spiller, og mange i klubben, lige fra plejefamilien til trænerstaben, har en aktie i, at vi nu sælger Paul til en stærk og stor klub som KRC Genk, siger FC Midtjyllands sportschef Svend Graversen til klubbens hjemmeside.

Sportschefen glæder sig desuden over, at det lykkedes at skippe endnu en profil afsted:

- Endnu en spiller tager hele turen via vores akademi, over førsteholdet, og videre til en stor kontrakt i udlandet. Det er det, alle i klubben arbejder benhårdt for hver eneste dag, og vi glæder os meget på Pauls vegne – han har i den grad fortjent det, udtaleler Svend Graversen.

181 kampe og 74 scoringer blev det til i FC Midtjylland for Paul Onuachu, blandt andet sejrsmålet i sejren over Manchester United i Herning.