To sejre i træk, og AGF vinder guld

AGF som guldkandidat - en fejlvurdering
Men Hans Petersen, der senest var førsteholdstræner i en kort periode i 2002, accepterer påstanden om AGF's fejlvurdering af egen styrke.

»Det kniber somme tider med udsynet og med at vide nok om tingene. Hvis der fra egne rækker dukker et stort ungdomstalent op, tror man straks, at han er verdensstjerne, og det holder jo sjældent.«

Hans Petersen fortæller derpå en historie fra JP Århus, hvor hans kollega journalist Jesper Engmann i klummeform på et tidspunkt legede med eller opstillede et rædsels-scenarie, der gik ud på, at AGF endnu kunne nå at rykke ned. Fra AGF-side mødte han kun vrede reaktioner. 

Poul Hansen kunne ligesom Hans Petersen glæde sig over AGF's fine sæsonstart, men med fagligt-realistiske øjne udmærket se, at der alligevel var et spring derfra og så til at spille med om mesterskabet.

»Et hold til at kæmpe om tredjepladsen, ja, men ikke til at true i guldkampen,« vurderer Hansen, som inde i AGF's klubhus nok imponeres over de mange pokaler og klubånden, men også ser historien som Danmarks »hvide« svar på Real Madrid som en hæmsko.

»Klubanlægget på Fredensvang er berømt, men hvad angår faciliteter overhalet af mange andre klubbers. Og AGF laver for få landsholdsspillere, især offensive. Ungdomsafdelingen ligger mere ned end nogensinde, så jeg synes perspektivet er lidt skidt,« mener eks-træneren.

Endnu skarpere er Ole Brandenborg. Forfatteren til bogen »AGF og alle de andre« siger lige ud, at AGF har forpasset alle chancer for at være tophold.

»Man melder ud, at man vil lege med i toppen, men sagen er, at man bare skal være glad for at være med i den bedste række, for bedre er holdet ikke. Jeg synes, at ledelsen på den led har været uansvarlig med alt for positive udmeldinger,« siger Brandenborg.

»I Århus har man aldrig glemt AGF's store historie, selv om vi skal tilbage tresserne ja faktisk halvtresserne for at finde den. Dengang var AGF en stor klub, og det billede identificerer mange sig stadig med. Det spiller også en rolle, at man befinder sig i Danmarks næststørste by. Her mener alle, at vi da bare skal have et hold med i toppen af dansk fodbold, og der var da også gode tider under trænerne Poul Erik Bech og Peter Rudbæk uden dog helt at komme til tops. Skiftende klubledelser har bare glemt at følge med tiden, og der sker også det, at hvis du kritiserer AGF, så bliver du fejet af bordet. Så er det svært at komme nogen vegne,« konstaterer Brandenborg.

Læs mere på næste side