Video : Tipsbladet
Superliga

SønderjyskE-målmand træner usædvanligt: Må spille i haven med min søn

Når man ikke kan tage på arbejde som normalt, må man ty til andre metoder. Eksempelvis skudtræning i haven med sønnike.

Det skal åbenbart ikke være nemt for Sebastian Mielitz at træne i øjeblikket. Nu må han nøjes med at trille noget bold hjemme i haven med sin søn, fortæller han til den tyske tv-station Sky.

I begyndelsen kunne SønderjyskE-målmanden godt træne med de andre keepere i klubben, selv om den almindelige træning var stoppet. Han skulle dog, som han sagde til tipsbladet.dk, have alle mulige dokumenter med. Han bor nemlig i Tyskland og skulle således dagligt krydse den ellers lukkede dansk-tyske grænse.

Læs også:SønderjyskE er forberedt på syge spillere

I løbet af denne uge blev alle idrætsanlæg så lukket, så Mielitz og de andre SønderjyskE-målmænd kunne ikke træne sammen længere. Derfor har Mielitz de seneste dage måttet nøjes med at træne derhjemme uden kvalificeret skudtræning.

- Heldigvis har vi en have i Lyksborg, der kan jeg spille lidt bold med min søn. Vi skal holde os klar, fordi på et eller andet tidspunkt kommer dagen, hvor vi forhåbentlig må spille igen. Det satser jeg på, og derfor træner jeg hjemme, siger Mielitz ifølge Flensborg Avis til Sky.

Læs også:SønderjyskE følger trop: - Hele samfundet er i krise lige nu

Fredag cementerede SønderjyskE det faktum, at Mielitz må træne selv. Klubben hjemsendte næsten alle ansatte, herunder spillerne. Den hjemsendelse "gælder som udgangspunkt så længe, regeringen har påbudt en skærpet opmærksomhed i samfundet for at undgå, at Covid-19 (coronavirus) spreder sig i befolkningen", som klubben skrev.

Ingen danske Superliga-klubber træner kollektivt. Nogle har sendt spillerne hjem uden arbejde - det vil sige, at klubberne ikke må diktere, at spillerne skal selvtræne - mens andre klubber holder fast i, at spillerne arbejder hjemmefra.

Få overblikket over, hvad hver enkelt klub gør, her.

Læs også:AaB-anfører holder sig i form på terrassen

Læs også:Halvdelen af AGF's ansatte sendes hjem

Læs også:SønderjyskE-spiller: Jeg savner at blive svinet til for min kaffe