SønderjyskE siger farvel til angriber: Tingene udviklede sig ikke som håbet
Foto: Jan Christensen / Getty Images
Superliga

SønderjyskE siger farvel til angriber: Tingene udviklede sig ikke som håbet

Marko Mitrovic er færdig i SønderjyskE, bekræfter klubben fra Haderslev nu.

SønderjyskE har sendt angriber Marko Mitrovic til serbiske Radnicki Nic.

Det har den danske klub netop bekræftet.

Angriberen blev aldrig noget hit i dansk fodbold, hvor han først spillede for Randers FC, inden han skiftede til SønderjyskE.

- Tingene udviklede sig desværre ikke, som både Marko og vi havde håbet, da vi hentede ham. Han har ikke været på superligaholdet længe, og derfor er det godt for begge parter, at han nu kommer til et sted, hvor han forhåbentligt kommer til at spille noget mere fremover, siger sportschef Hans Jørgen Haysen til klubbens hjemmeside.

Angriberen nåede 12 Superliga-kampe for SønderjyskE og scorede en enkelt gang.

Marko Mitrovic, 26 år, fik sin fodboldopdragelse i Malmö FF og Chelsea, men i dansk fodbold fik han aldrig stemplet ind. Nu skal han så i stedet vise sig frem i serbiske Radnicki Nic.

Mitrovic har ikke spillet for SønderjyskE siden efteråret 2017. Han kom til SønderjyskE i januar 2017.