Video : Tipsbladet
Superliga

SønderjyskE's hattrick-mager i kamptruppen for første gang i sæsonen

Marko Mitrovic scorede i mandags hattrick for SønderjyskE's reserver, og fredag er han i kamptruppen for første gang i denne sæson, når førsteholdet møder FC Nordsjælland.

Det har ikke været nogen stor succes for den tidligere Chelsea-ungdomsspiller Marko Mitrovic at komme til Superligaen. Han nåede kun et enkelt mål i 21 kampe for Randers FC og SønderjyskE i hele sidste sæson, og i denne har han været endnu længere ude på et sidespor.

Mitrovic har således end ikke været en del af kamptruppen til nogen af SønderjyskE's første ni kampe i Superliga-sæsonen, men fredag får han en smule oprejsning. Han er således blandt de 18 spillere, som cheftræner Claus Nørgaard har udtaget til opgøret mod FC Nordsjælland.

Det er første gang i sæsonen, og mon ikke det har noget at gøre med, at han i mandags scorede hattrick for reserveholdet mod Esbjerg fB, som JydskeVestkystens sportsredaktør, Jacob Ravn, bemærker på Twitter.

Der er dog ikke blevet plads til Anders Egholm, som i denne uge vendte tilbage til SønderjyskE som gardering for den skadede anfører, Marc Pedersen. Alle 19 mand er som følger.

1 Lukas Fernandes
28 Sebastian Mielitz
2 Nicolaj Ritter
4 Ramon Rodrigues
5 Kees Luijckx
6 Eggert Jonsson
7 Simon Poulsen
8 Christian "Greko" Jakobsen
9 Marko Mitrovic
10 Emil Scheel
15 Troels Kløve
17 Mikael Uhre
19 Philip Zinckernagel
20 Stefan Gartenmann
21 Jeppe Simonsen
25 Niki Zimling
29 Victor Mpindi Ekani
30 Marcel Rømer
32 William Tchuameni

Er man mere til en visuel præsentation, får man den her: