Video : Tipsbladet
Superliga

Ståle Solbakken overrasket over Fischer

FCK-manageren havde ikke forventet, at vinterindkøbet så hurtigt ville tilpasse sig FCK's system og spillestil.

Det er seks måneder siden, Viktor Fischer ankom til FC København, og han blev lynhurtigt en stor profil i Superligaen.

To gange er han blevet kåret til Månedens Spiller, og i FCK blev han i maj valgt som Årets Spiller, selv om han altså kun spillede i klubben i en halvsæson. Og manager Ståle Solbakken er da også imponeret over, hvordan Fischer vænnede sig til klubben efter sin ankomst.

- Jeg er overrasket over, hvor hurtigt han faldt til, og hvor hurtigt han lærte disciplinen i de enkelte positioner. Det har han ikke været vant til, siger Ståle Solbakken til Tipsbladet.

- Han går lige ind i vores kultur, vores måde at tænke på, vores ambitioner. Han er bramfri, og han er en individualist, men han tænker meget på fællesskabet. Han viste tidligt, hvordan vi i FCK gerne vil have, at talentfulde spillere skal opføre sig. Man taler på vegne af klubben, uden man bliver kedelig.

På banen har Viktor Fischer spillet samtlige kampe efter sin ankomst, bortset fra den første Europa League-kamp mod KuPS denne sommer. Da var han endnu ikke vendt hjem fra ferie.

- Jeg synes, han er en fin ambassadør i kraft af, hvordan han spiller fodbold. Han spiller med en bagtanke, og det er holdets tanke, men alligevel er han god til at sætte sine egne spidskompetencer i scene i vores system. Han opdagede hurtigt, at han måtte lægge det wingspil, han lærte i Holland, fra sig. Det holdt ikke her. Her skulle han lave mere defensivt, og det fangede han hurtigt. Når han spiller hængende angriber, skal man også arbejde hårdt. Man skal ikke bare vente på at lave det elegante; man skal arbejde, og det synes jeg, han har været rigtig god til, siger Ståle Solbakken.

Viktor Fischer har spillet 28 kampe for FC København. Han har scoret 12 mål og lagt op til yderligere 12.

Læs hele det store portræt af Viktor Fischer, der er født til at spille i FC København, i Tipsbladet, der er på gaden i dag.

Vil du have Tipsbladet direkte på din tablet, pc og mobil, kan du købe det digitalt her - ekstrabladet.dk/ebladet/

Du kan også vælge at få det leveret Tipsbladet i postkassen hver fredag.

Læs mere og bestil på https://abonnement.ekstrabladet.dk/avis/fredag/

I Tipsbladet fredag får du også:
- Stor Premier League-optakt
- Portræt af den kommende Liverpool-stjerne Naby Keïta
- Reportage fra Odenses levende fodboldmiljø
- Superliga-barometer
- Transferoverblik
- Carlsens Corner
- Spiltips
- Resultater