Video : Tipsbladet
Superliga

Superliga-spørgsmål: Hvordan fordeles millionerne?

Tipsbladet.dk zoomer ind på sidste spillerunde i Superligaens grundspil.

Grundspillet i Superligaen nærmer sig vejs ende.

Søndag eftermiddag klokken 17.00 fløjtes alle syv kampe i sidste runde i gang, og derefter skal der gøres en ny status i Danmarks bedste fodboldrække. Så skal der for alvor til at spilles om medaljer, Europa-pladser og overlevelse. 

Først og fremmest gælder det dog 26. spillerunde. Vi ser her nærmere på nogle af de mest interessante spørgsmål, der skal besvares i den kommende weekend.

Hvordan fordeles TV-millionerne?

Superliga-klubberne trænger til penge i kassen efter en lang coronakrise, og det får de snart.

Efter 26. spillerunde udbetales der endnu en rate af TV-penge, og det tilsætter lidt ekstra krydderi til den kommende runde. Beløbet, der udbetales, afhænger blandt andet af placeringen i tabellen, og flere klubber kan skifte plads.

Læs også:CV om transferplaner: Altid godt med en venstrebenet på venstre back

Klubber som AGF, Brøndby og FC Nordsjælland kan eksempelvis blive alt fra nummer tre til nummer fem, og forskellen er ikke småpenge.

TV-pengene bliver en lille kamp i kampen søndag eftermiddag.

Kan AC Horsens lave et vanvittigt sejrshattrick?

AC Horsens har de seneste to runder besejret FC København og FC Midtjylland på udebane, og kan Den Gule Fare vinde over Brøndby IF søndag eftermiddag, bør Horsens-borgmester Peter Sørensen overveje at hænge sin borgmesterkæde om halsen på Bo Henriksen.

Det vil være et historisk sejrshattrick af den jyske klub.

AC Horsens besejrede tidligere på sæsonen Brøndby IF på udebane, så i teorien har klubben allerede gjort det af med de tre store i dansk fodbold, men det vil være mindeværdigt, hvis det lykkes at slå dem på rad og række.

Læs også:FCN-træner vil holde gryden i kog: Ellers grænser det jo til matchfixing

Der har udspillet sig mange dramaer i Horsens mellem hjemmeholdet og Brøndby IF i tidens løb. Knap så dramatisk bliver det denne gang, men det er afgjort værd at have et øje på kampen i Østjylland.

Følger krisen OB ind i slutspillet?

Før sidste grundspilsrunde i sidste sæson lå OB komfortabelt på tredjepladsen, men de glade dage er forbi i Ådalen.

Fynboerne har ikke vundet en Superliga-kamp siden starten af november, og hvis man lavede en stilling i ligaen for de seneste 10 kampe, var OB på sidstepladsen. Derfor er der også begyndt at blive stillet spørgsmål til Jakob Michelsens jobsikkerhed.

Top seks er forlængst væk for OB's vedkommende, og derfor handler det nu om et slutspil, hvor holdet skal redde lidt af æren for den kiksede målsætning. Det vil afgjort klæde OB at få en sejr som afsæt, og holdet er favoritter mod Esbjerg søndag eftermiddag.

Kan OB vinde en tiltrængt sejr? 

Læs også:Brøndby-back slipper med skrækken: Misser et par uger

Læs også:Nigeriansk midtbanespiller kan være på vej til AaB

Læs også:11 måneder som klubløs: Tidligere OB-angriber finder ny klub