Video : Tipsbladet
Superliga

Superliga-topscorer åben for ny klub i Danmark

Pål Alexander Kirkevold forestiller sig, at fremtiden er i en klub udenfor Danmark, men han er åben for at skifte til en større klub i Superligaen.

Pål Alexander Kirkevolds sæson sluttede søndag eftermiddag, da SønderjyskE slog Hobro IK ud af Europa Playoff, og ganske symptomatisk rundede nordmanden af med en scoring. Kirkevold scorede et enket mål i Hobros 3-2-sejr, og dermed lander han på 22 mål i denne sæson. Det er formentlig nok til, at angriberen om et par uger kan kalde sig Superliga-topscorer.

27-årige Pål Alexander Kirkevold har kontrakt med Hobro IK til udgangen af 2021, men det ligger i kortene, at topscoreren skal til en ny klub til sommer, så han kan komme til en større adresse, og Hobro kan slå klubbens transferrekord.

Nordmanden har i første omgang sigtekornet rettet mod udlandet, men et skifte til en større klub i Danmark kan også komme på tale.

- Jeg er 27 år og står i en fantastisk god situation. Der er masser af ting, der kunne lokke mig. Det kunne være Championship eller nogle af de bedre klubber i Frankrig. Alle drømmer jo om at komme til England og spille bold. Der har de jo det hele. God atmosfære og alt muligt. Men lige nu er det bare spekulationer, og det er ikke noget, jeg stresser over, siger Pål Alexander Kirkevold til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Som udgangspunkt tænker jeg på at tage videre ud i Europa, men jeg er stadig åben over for at spille i Danmark, hvis en konkurrent melder sig. Jeg trives godt i Danmark og vil gerne blive.

Pål Alexander Kirkevold kom til Hobro IK fra Sandefjord i 2015. Han har i mellemtiden været udlejet til Sarpsborg 08. 

Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.