Tidligere Brøndby-spiller vinder pris i Norge
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Tidligere Brøndby-spiller vinder pris i Norge

Den tidligere Brøndby-angriber Holmbert Fridjonsson er blevet kåret som Årets Spiller i Norges næstbedste række.

I sæsonen 2014/2015 tørnede Holmbert Fridjonsson ud for Brøndby IF, og det gjorde den islandske angriber med blandet succes. Fridjonsson noterede sig for 11 Superliga-kampe med et enkelt mål for Esbjerg fB til følge.

Efter tiden i Brøndby vendte angriberen hjem til Island, men i januar skiftede han til norske Aalesund, og her har han haft masser af vind i sejlene i den forgangne sæson, hvor Aalesund har huseret i den næstbedste række og landede på en tredjeplads.

25-årige Holmbert Fridjonsson scorede 19 mål for Aalesund, og det sikrede ham en andenplads på topscorerlisten. Det har til gengæld været med til at sikre ham en førsteplads i afstemningen om at blive Årets Spiller i ligaen. Den pris modtog den tidligere Brøndby-spiller i weekenden.

Da Brøndby IF lejede Holmbert Fridjonsson i 2014, var han ejet af den skotske storklub Celtic FC.